Categories
Uncategorized

City kan lamme Liverpool igen

De seneste sæsoners uden konkurrence stærkeste klubber i Premier League clasher søndag aften på Etihad Stadium, når Manchester City tager imod mestrene fra Liverpool i et opgør, der fløjtes igang kl. 17.30 af dommer Craig Pawson.

Form

Selvom de kun har spillet seks kampe i denne sæson, er det stadig et særsyn at se Manchester City befinde sig nede på 10. pladsen. En sejr i deres udsatte kamp rykker dem dog fremad i tabellen, og de har taget tre sejre i træk som optræk til denne dyst. Dén kan Liverpool stikke, eftersom de har vundet alle fem kampe, siden Virgil van Dijk blev skadet.

Head 2 head

Det er opgør nummer 169 mellem de to tudsegamle klubber og det er et af den slags opgør, hvor man på forhånd har lov at sætte snudeskaftet op efter masser af basser. Deres første 168 indbyrdes kampe kastede et gennemsnit på 3.17 mål pr. kamp af sig. Godt hjulpet på vej af fire mål i begge møder i sidste sæson.

Fun facts

Det vil være en god idé at sidde klar fra starten af kampen, for et forholdsvis hurtigt mål vil ikke være et særsyn, når Manchester City er på banen. Der er scoret mindst ét mål før pausen i deres seneste 26 kampe i træk, samt i deres foregående 18 hjemmekampe i træk!

Over/Under

Som vi allerede har indikeret, er der meget lidt belæg for at tro på en målfattig duel, når Klopps kumpaner træder op imod Peps patrioter. Otte af deres seneste ni betydende kampe mod hinanden bød på minimum tre scoringer og Liverpool har ikke holdt rent bur i deres seneste 10 besøg på Etihad.

Top performers

Der er endnu ingen målscorer for Manchester City, der for alvor har grebet taktstokken på topscorer-fronten, mens Liverpool allerede har fået enorm glæde af Diogo Jota, som for alvor presser triumviratet Salah/Mané/Firmino. Senest poppede han tre piller i boksen mod Atalanta.

Last 10 matches

Manchester City smadrede Liverpool 4-0 på samme bane, da Liverpool var blevet kåret som mestre i forsommeren. De vandt dog også deres to foregående hjemmekampe mod Liverpool med overbevisende cifre og uden van Dijk føler vi os ikke overbeviste om, at gæsterne kan stoppe Citys syndflod af en offensiv. Hjemmesejren frister til disse odds.

Categories
Uncategorized

Målrigt møde hos Midtjylland

Der er topmøde i Herning søndag aften, når rundens næstsidste kamp fløjtes op kl. 18.00 på MCH Arena. Ganske vist siger tabellen ikke, at FC Midtjylland og FC København er tophold netop nu, men det ændrer ikke ved, at det er et vigtigt brag mellem de to mest ressourcestærke klubber i landet.

Form

Som noget ekstremt sjældent går FC Midtjylland ind til en kamp på nakken af tre nederlag i træk. Ganske vist faldt to af dem i Champions League, men de fik også prygl af FC Nordsjælland i sidste uge og så mange nederlag i træk skal man fem år tilbage for at finde det seneste eksempel på. FCK kommer til gengæld med det stik modsatte, tre sejre i træk og højt humør.

Head 2 head

FC Midtjylland havde FC København i et jerngreb i sidste sæson og nappede 10 af 12 mulige point, samt vandt alle de seneste tre opgør. Begge hjemmekampe blev vundet overlegent, og midtjyderne har i det hele taget gjort livet surt for “løverne” i deres seneste mange møder på MCH Arena.

Fun facts

Han er mildest talt ikke i kridthuset hos ret mange FC Midtjylland-tilhængerne i øjeblikket, men i sidste sæson var Sory Kaba vild med at spille mod FC København. Gutten fra Guinea scorede i de seneste tre opgør mod “løverne”.

Over/Under

Det er gået voldsomt for sig i de fleste af deres nyligste opgør, ikke mindst når græstæppet i Herning har været stedet, hvor de har stået “toe-to-toe”, som man siger på udenlandsk. De seneste otte Superliga-møder i Herning bød på mindst tre kasser.

Top performers

Anders Dreyer er en af tre kandidater til “Månedens Spiller” i Superligaen og det er forståeligt, når den lille tekniker kan prale ad scoringer i FC Midtjyllands seneste fire ligakampe i træk, ligesom han føjede en kasse mod Ajax til samlingen. Jonas Wind har til gengæld markeret sig flot hos FCK efter trænerskiftet med tre scoringer i to ligakampe.

Last 10 matches

Bortset fra den hårdt tilkæmpede sejr hos AGF har FC Københavns seneste mange kampe været målrige, det vælter også ind med basser, når FCM går på banen, og netmaskerne har blafret lystigt i de seneste utallige indbyrdes opgør imellem disse to i Herning. Der er intet argument for ikke at tro på en målrig kamp.

Categories
Uncategorized

Brøndby skal svare igen

Det er et Brøndby-hold på rutsjetur ned igennem tabellen, som søndag eftermiddag tager imod OB på Brøndby Stadion. Det er anden gang i år, de to står overfor hinanden, og denne gang er der kick off kl. 16, når dommer Sandi Putros fløjter igang.

Form

Det har indtil videre været en spøjs sæson for Brøndby, der åbnede med fuld damp og fire sejre på de første fire runder. Nu står de imidlertid på tre nederlag i træk og en sjetteplads i tabellen. OB har høstet to point færre, omend resultaterne har fordelt sig lidt mere jævnt, men de kommer til Vestegnen med to sejre i træk.

Head 2 head

Brøndby, eller træner Niels Frederiksen, har haft et stærkt “read” på OB, da de blå-gule vandt de seneste tre opgør i træk. Tager de søndag den fjerde sejr i træk, vil det være første gang siden sæsonen 1997/98, at BIF’erne laver fire på stribe mod OB.

Fun facts

Det er mere end 10 år siden, at et opgør mellem disse to klubber sluttede uden scoringer. Dengang lagde Brøndby Stadion græstæppe til tristessen, der heldigvis ikke er blevet gentaget siden og heller ikke bliver det søndag. For at være helt præcis, var det 26. april 2009, de kedede tilskuerne ihjel i en kamp, hvor hjemmeholdet blandt andet havde Daniel Wass og Michael Krohn-Dehli i startopstillingen.

Over/Under

Der er scoret 2.26 mål i gennemsnit i de første 86 Superliga-kampe imellem Brøndby og OB, og samme billede giver det, hvis man ser tilbage over de seneste 10. Seks af disse sluttede under tre scoringer. Alle fire kampe med mere end to mål fandt dog sted på Brøndby Stadion, så man har da lov at drømme om målfest søndag eftermiddag.

Top performers

Der har ikke rigtigt været en stand out performer for nogen af parterne, når talen falder på målscorere. Topscoreren har for begge klubber blot præsteret to scoringer, og hos gæsterne er der endda en hel del spillere, som kan gøre krav på at være topscorer.

Last 10 matches

OB er en underlig størrelse, der synes at spille i stimer. Nogle gange gode, andre gange elendige stimer. Elendig har deres nylige historik mod Brøndby været, og sidstnævnte må være indebrændte efter skuffelser i de seneste tre kampe, der alle tre kunne have indbragt point og alligevel stod de tomhændede tilbage. De vil glæde sig til en kamp mod en modstander, de har banket på det seneste. Vi spiller et-tallet.

Categories
Uncategorized

Topbrag i Bundesligaen

Der er topbrag i 1. Bundesliga lørdag aften, hvor de to mest formstærke klubber brager sammen på sørgeligt tomme Signal Iduna Park. Et opgør mellem Borussia Dortmund og Bayern München fortjener en helt anden kulisse, men stormagterne i tysk fodbold må sørge for stemningen selv i disse skøre tider.

Form

Bayern vælter sig som vanligt i sejre, og kommer trampende til Dortmund med rent bord i deres seneste seks kampe. Dortmund går ind til opgøret med fire sejre i træk uden scoringer imod. Det kan Bayern ikke engang præstere.

Head 2 head

De har stået overfor hinanden 125 gange tidligere og med 62 sejre har Bayern München taget næsten dobbelt så mange som rivalerne fra Ruhr, der er noteret for 33 gevinster. Seneste Dortmund-sejr i ligaen daterer sig til november 2018 i en forrygende 3-2 hjemmesejr. Bayern vandt dog de seneste tre opgør.

Fun facts

Marco Reus og Robert Lewandowski spillede 2-2, da Dortmund senest sejrede over stormagten fra München. Dortmund-kaptajnen bragte hjemmeholdet på både 1-0 og 2-1, men polakken udlignede begge føringer. I sidste ende sørgede Paco Alcacer dog for sejrsmålet til de sort-gule, som nær væltede Ruhrpotten.

Over/Under

Der er en klar tendens til målrige kampe, når disse to tyske giganter tørner sammen. Deres tilsammen 125 opgør i alle turneringer opererer med et gennemsnit på 3.16 mål pr. kamp, så man har lov at sætte næsen op efter mere underholdning i aften.

Top performers

At se Erling Haaland toppe listen over topscorere for Dortmund er sådan set ikke overraskende. Det er dog tæt på skandaløst, at Mats Hummel er nærmeste konkurrent! Det har indtil nu været sparsomt, hvad der er kommet fra spillere som Reus og Sancho. Hos Bayern er det Lewy over dem alle. Som vanligt.

Last 10 matches

Bayern München har haft godt fat i Dortmund i de seneste tre kampe, hvilket (tilfældigt eller…?) falder sammen med Hansi Flicks udnævnelse til træner for den sydtyske gigant. Hvis Hummels ikke er med i aften, tøver vi ikke med at satse på udesejren. Selv hvis han er med, kan vi dog ikke lade et sjældent odds 2.00 på Bayern-sejr være i fred.

Categories
Uncategorized

Førstepladsen på spil i Haderslev

Det er næsten lige nøjagtig et år siden, at SønderjyskE senest tog favntag med AGF. Det skete 10. november 2019, hvor AGF vandt kampen, og mandag aften agerer de gæster, når SønderjyskE slår dørene op på Sydbank Arena til rundens sidste kamp i Superligaen.

Form

AGF kommer til kampen med sæsonens første nederlag i bagagen, da FC København lykkedes med at få bremset David Nielsens tropper forrige søndag på Ceres Park. SønderjyskE kommer til gengæld marcherende ind med 10 point af de seneste 12 mulige.

Head 2 head

AGF vandt deres seneste opgør med 4-2, og har i det hele taget haft et fremragende greb om SønderjyskE i de senere år. Ikke siden august 2017 har SønderjyskE besejret AGF, og i mellemtiden har de afviklet ni opgør med seks sejre til følge til ‘GF.

Fun facts

Da de senest stod overfor hinanden i november sidste år, var stillingen 2-0 efter 60 minutter. Efter 70 minutter var stillingen 4-2! Parterne udvekslede scoringer i det 61., 64., 68. og 69. minut, hvor AGF hver gang bragte sig foran med to kasser igen efter reducering af SønderjyskE.

Over/Under

Af deres seneste 10 indbyrdes kampe havde seks af dem under 2.5 mål, og af de fire undtagelser blev tre af dem afviklet i Aarhus. Sagt på en anden måde; deres seneste mange møder i Haderslev har haft en tendens til at gå den målfattige vej.

Top performers

Haji Wright har med scoringer i de seneste to kampe fordoblet sæsontotalen og bragt sig på omgangshøjde med Anders K. Jacobsen. Tilsammen udgør de en duo, som har distanceret alle medspillere, hvad scoringer angår. Hos gæsterne er Patrick Mortensen stadig det varmeste navn på målfronten.

Last 10 matches

Førstepladsen er på spil i mandagskampen. Intet mindre. SønderjyskE bliver hængende på den, hvis de bare kan holde fast i det ene point, mens AGF springer direkte fra femte- til førstepladsen, hvis de kan rejse fra udekampen med alle tre point. Med dét på spil, og med tanke på SønderjyskEs målfattige kampe mod ikke just målfattige hold som FC Midtjylland og Brøndby ser vi stor værdi i at gå efter en målfattig kamp.

SI Demo website
Close Bitnami banner
Bitnami