Categories
Uncategorized

Løverne lader sig inspirere af Ulvene – sikrer gruppespil

F.C. København – Rijeka description 2

Efter onsdagens drama i Herning er turen torsdag kommet til FC København. Der er kick off klokken 20.00 i Parken, hvor hjemmeholdet er på jagt efter sit 14. gruppespil og forhåbentlig lader det gå ud over Rijeka.

Form

Stadig uden sejr tre runder inde i en ny Superliga-sæson. Det siger sig selv, at vi er meget tæt på at snakke krise for FC København, men heldigvis har de ikke taget den alt for gavmilde stil med ind i de europæiske kampe, om end det var på et hængende hår mod IFK Göteborg. Rijeka ankommer til Parken med nederlag i deres seneste to udekampe i den kroatiske liga. Begge til nul.

Head 2 head

Vi har ingen tidligere opgør at referere til imellem disse to klubber. Ja, vi har faktisk ikke engang en fælles referenceramme, som man i det mindste kunne opspore med FC Københavns seneste modstander, Piast, og vi kan ikke engang finde et opgør for Rijeka mod en dansk modstander i de annaler, vi har adgang til.

Fun facts

Det er 8. sæson i træk, at Rijeka er med i Europa League, og i 2017 lykkedes det dem at slå sig igennem til gruppespillet, hvor de både tabte 4-1 hjemme til Austria Wien og samme sted besejrede AC Milan 2-0! Vi håber ikke, det er sidstnævnte udgave af den kroatiske klub, FCK står overfor torsdag aften.

Over/Under

Mens alle FC Københavns kampe i denne sæson bød på minimum tre scoringer, er billedet noget mere mudret, når det kommer til Rijeka, som enten synes at spille meget målfattige, eller også forholdsvis målrige kampe. Fire af deres seneste seks udekampe havde højst én scoring, mens de to sidste havde tre og fem.

Top performers

Det tager ikke lang tid at zoome ind på, hvem der er de farligste gutter i løvetruppen i øjeblikket. Jonas Wind kan fejre landsholdsudtagelse, og garnede i de to seneste Europa League-kampe, mens Kamil Wilczek straks er gået ind og har høvlet løs, som han for ikke så længe siden gjorde på Vestegnen.

Last 10 matches

Rijek har som nævnt tabt deres seneste to udekampe i den kroatiske liga uden selv at komme på tavlen. Den ene med 3-0. FC København vandt 3-0 i deres seneste to hjemmekampe i Europa League. Lad da endelig bare Wind og Wilczek gøre det grumme ved Rijeka og score FCK til 3-0 igen.

SI Demo website
Close Bitnami banner
Bitnami