Categories
Uncategorized

England dæmper dansk eufori og tager 3 point

Historikken strækker sig helt tilbage til 1908 og onsdag aften er det 22. gang, at Danmark står overfor England, når de to mandskaber træder ind på Wembleys græstæppe til kampstart kl. 20.45.

Ikke overraskende har England det indbyrdes overtag med 13 sejre i de 21 opgør, og Danmark skal op imod et engelsk mandskab, der synes bedre afstemt end set i mange, mange år. De virker ganske enkelt til kun at være blevet bedre end ved VM-slutrunden i 2018, hvor de nåede semifinalen.

Når man stiller uden offensive kræfter som Raheem Sterling og kaptajnen Harry Kane mod Belgien, og alligevel formår at vende 0-1 forholdsvis tidligt i kampen til sejr på 2-1, siger det en hel del af moralen i truppen, tvivlsomt straffespark eller ej.

Apropos tvivlsom, så skulle Danmark også have hjælp til at komme igang mod Island. Var dén bold overhovedet inde? Skid hul i det, 1-0 scoringen gav den nødvendige medvind til at tage en sikker sejr. Men rækker det til også at tage fra Wembley med point?

Harry Kane sad over mod Belgien i søndags, men seneste nyt fra London er, at anføreren indgår i Gareth Southgates planer for onsdagens opgør mod Danmark, der må se bort fra Andreas Skov Olsen, som var uheldig i de afsluttende minutter mod Island.

Begge nationer kom igennem søndagens kampe med sejr, uden dog nogen af parterne formåede at overbevise 100 procent. Vi føler dog, at England står med lidt flere muligheder at spille ud, mens Danmarks stærkeste opstilling også spillede i søndags og givetvis skal i aktion igen. Vi hælder derfor til kneben engelsk sejr.

Flere interessante tips

SI Demo website
Close Bitnami banner
Bitnami