Categories
Uncategorized

FCK har hårdt brug for at markere sig

Oprykkerne fra Vejle Boldklub byder søndag aften velkommen til FC København kl. 18.00 på Vejle Stadion. Det er utroligt nok med sidstnævnte i størst pointnød, for selvom kun to runder er spillet, er det stadig ekstremt overraskende at se “løverne” på nul point. Det skal der ændres på.

Form

FC København ankommer i det mindste til Nørreskoven fra en succesoplevelse, da polske Piast Gliwice fik et gok i nødden i Parken torsdag aften. Her præsterede FCK sågar at holde nullet for første gang, siden de holdt Manchester United til nul i ordinær spilletid i Europa League. Nullet har Vejle ikke holdt endnu, og gør det heller ikke søndag aften.

Head 2 head

I krisetider kan det være betryggende at stille sig op overfor en modstander, som man af en eller anden grund har haft et historisk godt tag på, og FC København har nydt at spille imod Vejle Boldklub, når ellers VB’erne har beæret ligaen med sin tilstedeværelse.

Fun facts

Følger de mønstret på søndag, bør kampen slutte uden vinder. Går man de seneste fem indbyrdes opgør på Vejle Stadion efter i sømmene, sluttede de med udesejr-uafgjort-udesejr-uafgjort-udesejr. Efter en elendig sæsonstart vil selv ikke ét point være godkendt for FC København.

Over/Under

Er du sunshine, der har været gang i Vejles kampe i de første to runder. Først taber man 4-2 til AGF, hvorefter man så drøner fire kugler i kassen mod SønderjyskE, som lige havde holdt FC Midtjylland til nul! FC Københavns fire kampe efter sommerpausen havde alle tre mål eller flere, så vi forventer underholdning i Tv-kampen.

Top performers

Arbnor Mucolli leverede et drøn af et indhop mod SønderjyskE og huggede personligt to pinde i sidstnævntes ligkiste, men helt så varm som Kamil Wilczek er han dog ikke. Polakken har allerede gjort sin tilstedeværelse i den hvide trøje gældende.

Last 10 matches

Har man set Tottenham-dokumentaren på Amazon Prime vil man vide, at en træner meget gerne ser nullet holdt, selv når ens eget hold fører stort. Det elsker Ståle Solbakken også, så han vil have været tilfreds med de 3-0 over Piast torsdag aften. Vi tror dog, at Vejle kommer med så meget humør og gejst, at de popper én ind, men FCK trækker i sidste ende sejren i land.

Categories
Uncategorized

Al fokus på Champions League kvalifikation

Lørdag eftermiddag kl. 17.00 træder Randers FC ind på MCH Arena til et opgør mod Superligaens forsvarende mestre fra FC Midtjylland. For nu bare at tale rent ud ad posen; det er et match up, Randers er sluppet elendigt fra igennem tiderne. Men ikke alt behøver være normalt på Heden lørdag eftermiddag.

Form

Ingen har formået at penetrere defensiven hos FC Midtjylland i deres seneste tre kampe, hvori de har mødt klubber af varierende sværhedsgrad. To af kampene fandt sted i Champions League-kvalifikationen, og at holde to gange clean sheet i rap er altså godkendt mod hold som Slavia Prag og Young Boys. Randers har ikke dobbeltopgaver som “ulvene”, og de havde senest AGF i tovene, men nøjedes med 1-1.

Head 2 head

Alt hvad man kan udlede af historik imellem de klubber peger i retning af, at man bør jagte en hjemmesejr. Alene deres seneste otte møder sluttede med sejr til mestrene, og det er lige før, der findes Randers-tilhængere, som ikke kan huske den seneste gang, deres helte formåede at lukke gabet på “ulvene”. Men er der ikke noget med, at alting har en ende på nær pølsen?

Fun facts

Tre af de seneste seks sejre, som FC Midtjylland noterede sig over Randers, var med ét overskydende mål, på samme måde som de vandt 1-0 i sidste uges hjemmekamp over Lyngby, så hælder man til midtjysk triumf, er der klar værdi i at jagte en beskeden sejr.

Over/Under

Holder man sig til et spil, der hedder under fire scoringer, skulle man være forholdsvis sikker på gevinst. Det gik hjem i syv af deres seneste otte møder, og er man fræk, går man efter præcis tre scoringer på MCH Arena. Det gav gevinst i deres seneste fire opgør her.

Top performers

Der var smil på læben hos den normalt så glade dreng fra Sudan, da Pione Sisto tog sig af sejrsmålet imod Lyngby i sidste uge. Efter assist mod Young Boys er han tilsyneladende ved at finde fodfæstet igen efter lidt hårde måneder nede ved Biscayen, hvilket i sidste ende kun kan komme vores landshold til gode.

Last 10 matches

Med så overvældende en indbyrdes historie ville vi sådan set gladeligt være hoppet på et-tallet. Der er dog et kææææmpe men. FC Midtjylland spiller returkamp imod Slavia i den kommende midtuge. Det ville være underligt, hvis ikke mindst et halvt øje allerede kigger frem mod den kamp. Den er sygt vigtig for klubben på enhvert plan. Spørgsmålet er kun, om Randers kan udnytte situationen. Til oddset er det værd at tage chancen.

SI Demo website
Close Bitnami banner
Bitnami