Categories
Uncategorized

FC Midtjylland til eksamen mod Slavia Prag

Når klokken runder 21.00 onsdag aften fløjtes FC Midtjyllands hjemmekamp mod Slavia Prag igang i Champions League-kvalifikationen og vi andre behøver ikke engang at tale kampen op. De pakker det nemlig ikke selv ind på klubbens egen hjemmeside med overskriften: “Den vigtigste kamp i historien venter”. Intet mindre.

Form

FC Midtjylland har svaret udmærket igen på nederlaget i premiere-runden i Superligaen og rent defensivt står Brian Priskes tropper solidt plantet i øjeblikket. De går ind til opgøret mod Slavia med fire clean sheets i træk, og ét mere giver som minimum forlænget spilletid. Slavia er uden nederlag i sæsonens første seks kampe og har holdt rent bur fire gange.

Head 2 head

Det siger sig selv, at den indbyrdes historik ikke ligefrem er alenlang. Klubbers første møde i historien fandt sted for en uge siden, og med mindre man har været frosset ned i mellemtiden har man sikkert fået med, at dét opgør sluttede som det startede. Uden mål.

Fun facts

Slavia Prag frygter næppe et besøg på MCH Arena, selvom de kan aflæse af hjemmeholdets historik, at de normalt er forholdsvis gode i egen hule. Slavia præsterede i sidste års gruppespil at klare uafgjort på udebane mod både FC Barcelona og Inter. Den senere Europa League-finalist.

Over/Under

Fire af sæsonens første fem ligakampe i Tjekkiet sluttede med mindst tre mål for Slavia Prag, men de griber normalt deres kampe i Europa anderledes an. Bare spørg FC København. FC Midtjylland har også fokuseret mere på defensiven end offensiven på det seneste med 1-0, 0-0 og 1-0 i deres seneste tre kampe.

Top performers

Succes’en har mange faddere for FC Midtjylland i øjeblikket, eftersom de har scoret fem mål i sæsonens første fem officielle kampe og det var fem forskellige navne, som stod bag dem. Samme billede får man faktisk hos gæsterne fra Prag, der har scoret en del flere mål i den tjekkiske liga, men Musa og Holes ligner et par gutter, man skal holde øje med.

Last 10 matches

Som sagt har begge parter præsteret godt med clean sheets i sæsonens første kampe og begge parter ved, hvor vigtigt det er i aften at holde nullet. Én scoring af tjekkerne og FC Midtjylland skal score to gange. Højst det ene hold har været på tavlen i FC Midtjyllands første fem kampe i denne sæson og et lignende udfald kan spilles med særdeles god værdi i aften.

SI Demo website
Close Bitnami banner
Bitnami